Debat og politik

STOR RESPEKT OG TAK

Kristian Pihl Lorentzen. Arkivfoto

Læserbrev af Kristian Pihl Lorentzen, Kærsangervej 11, Ans.

Mandag den 23/11-23 var en meget bevægende dag i Venstres historie.

Stor respekt for Jakob Ellemann-Jensens beslutning om at forlade kommandobroen i partiet. Det har ikke været noget nem beslutning for en mand, der er uhyre pligtopfyldende og som absolut ikke er kendt for at rende af pladsen, selvom opgaven er vanskelig. Venstre er i krise – ingen tvivl om det. Jakob valgte at sætte hensynet til Danmark, partiet og familien over egne interesser og ambitioner. Hatten af for det. Tusind tak til Jakob for en enorm arbejdsindsats i de seneste fire år som formand. Jeg ønsker dig alt det bedste på din videre færd.

Nu ser vi fremad. Det er min klare opfattelse, at Venstre med Troels Lund Poulsen som formand og Stephanie Lose som næstformand kan få en ledelse, der kan bringe partiet flot ud af dødvandet baseret på de gode liberale kerneværdier og med et sammenhængende Danmark i bedre balance for øje. De to har allerede bevist, at de er et stærkt og harmonisk makkerpar. Men det valg afgøres naturligvis på Venstres landsmøde i november på bedste demokratiske vis.

Kommentarer