Prisstigninger på energiforbrug rammer personer uden for arbejdsmarkedet særligt hårdt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De seneste måneders inflation på især energi og til dels fødevarer har potentiale til at gøre mest ondt i husholdninger med lave indkomster. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Blandt arbejdsløse udgør energiforbruget 13,7 procent af det samlede forbrug. Til sammenligning udgør energiforbruget 5,6 procent blandt lønmodtagere på højeste niveau.

”De seneste måneder er priserne begyndt at stige kraftigere end set de seneste år. Det har betydning for alle forbrugere, men størst betydning for dem, der køber mest af de varer eller tjenester, der er steget mest i pris,” siger Sofie Holme Andersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Den næste el- og varmeregning vil for mange forbrugere være markant højere end tidligere, men mange kan håndtere det inden for deres normale indkomst eller opsparing. For andre vil det dog være et væsentligt større problem,” siger Sofie Holme Andersen.

”Personer uden for arbejdsmarkedet vil opleve at deres købekraft bliver udhulet. Når de samtidig er nødt til at bruge det meste af deres indkomst på forbrug, bliver deres økonomi hurtigt presset. At det lige er energi, der stiger mest, forværrer deres situation,” siger Sofie Holme Andersen.

Fakta

• Inflationen var 4,3 procent i januar 2022 i forhold til januar 2021. Priserne var dermed 4,3 procent højere end et år tidligere.
• En stor del af denne stigning skyldes stigninger i priserne på energi – primært elektricitet og gas. Inflationen ekskl. energi var således på 2 procent i januar 2022. Udover energi er priserne på fødevarer også steget mærkbart – også med 4,3 procent.
• Blandt arbejdsløse udgør energiforbruget 13,7 procent af det samlede forbrug. Til sammenligning udgør energiforbruget 5,6 procent blandt lønmodtagere på højeste niveau.
• Arbejdsløse bruger i gennemsnit cirka 22.000 kroner om året på fødevarer. Til sammenligning bruger en lønmodtager på højeste niveau 50.000 kroner. Energiforbruget i kroner og øre differentierer sig ikke i lige så høj grad.