Et bredt flertal i Folketinget er gået sammen om en ny bredbåndsmålsætning, der vil skrue op for hastigheden for 98 pct. af danskerne, mens resten bliver forbigået. Formand for Landdistrikternes Fællesråd advarer om digitale A– og B–hold.

Danmark har i dag fået en ny bredbåndsmålsætning for gigabit-dækningen i 2025. Selvom den grundlæggende er god – og vigtig – så er aftalen to procent fra at være god nok.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ovenpå den telepolitiske aftale, der her til aften er indgået mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet – partierne bag teleforliget 2018.

Aftaleparterne er blevet enige om at forlænge 2020-målsætningen om adgang til minimum 100/30 Mbit/s for alle husstande og virksomheder frem mod 2025. Samtidig vil partierne arbejde på at skrue op for downloadhastigheden til 1 Gbit/s for 98 pct. af alle husstande og virksomheder. Og det er altså ikke helt nok, lyder det fra Steffen Damsgaard:

– Hvis man slår sig op på, at Danmark skal ligge i front i europæisk sammenhæng, så skal 2 pct. svarende til ca. 50.000 af de danske husstande og virksomheder altså ikke stilles ringere end resten af landet. Det vil gå ud over borgerne i landdistrikterne, hvor problemet med markedssvigt er størst, siger han og fortsætter:

– Og derfor vil jeg gerne rose Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten for at anerkende problemet og sætte sig til forhandlingsbordet med en ambition om, at dækningen med 1Gbit/s i 2025 skulle gælde for 100 pct. af danske virksomheder og husstande. Desværre kan vi konstatere, at dén ambition ikke har været delt af Regeringen og flere øvrige partier. 

Gammel målsætning hænger ved i ny aftale

Formanden hæfter sig også ved, at aftalens ene element er en målsætning, der blev formuleret for knap 10 år siden. Her var ambitionen, at alle danske husstande og virksomheder senest i 2020 skulle have adgang til minimum 100/30 Mbit/s. Dén målsætning er nu skubbet til 2025.

Tidligere på året fremsatte EU-Kommissionen en målsætning om, at hver eneste husstand senest i 2030 skal kunne koble sig på lynhurtigt gigabit-internetforbindelse. Derfor ærgrer det formanden, at ambitionerne fra dansk hold ikke kan måle sig.

– Der er tale om mange tusinde borgere i landdistrikterne, som bliver ladt i stikken med den her aftale. Der er direkte tale om digitale A og B-hold, og nu ser det ud til, at landdistrikterne i fremtiden risikerer at blive nedprioriteret grundet den todelte bredbåndsmålsætning, siger han og fortsætter:

– Mangel på lynhurtigt bredbånd er noget, der kan slå sprækker i områdernes mulighed for at tiltrække bosætning og skabe vækst. Uden det kan man ikke følge med det stigende behov for fjern-og hjemmearbejde, online undervisning og fornøjelse, digitale sundhedsløsninger og meget mere, der hver dag stiller større og højere krav til lynhurtigt bredbånd.

Målrettede rammer for Bredbåndspuljen 2022

Midlerne i årets Bredbåndspulje blev i midten af december fordelt mellem 177 ansøgere. Puljen på godt 107,8 mio. kr. kunne igen ikke række til alle de projekter, der havde ansøgt om midler. Foruden viste det sig, at tilskudsmidlerne havde en skæv geografisk fordeling, hvor særligt projekter i Region Hovedstaden blev begunstiget. Det bekymrede formanden, der dog ser sin bekymring taget til efterretning i aftaletekstens udformning:

– Land- og yderområder kæmper imod et massivt markedssvigt og er dybt afhængige af, at der ydes tilskud til etableringen. Derfor er det mig en glæde at konstatere, at der i aftaleteksten er lagt op til, at midlerne i Bredbåndspuljen i højere grad målrettes områder, hvor der er tale om reelt markedssvigt og som markedet derfor forventes at få sværest ved at dække med hurtigt bredbånd. Det vil forhåbentligt resultere i, ikke alene at midlerne kan strække sig længere, men også at Bredbåndspuljen kommer til at gavne dér, hvor problemerne er værst.