Klimarådet anbefaler i en ny analyse, at offentlige køkkener skruer op for blusset under den klimavenlige kost.

Danskernes mad har stor betydning for vores samlede klimabelastning, og selvom mange gerne vil spise mere klimavenligt, har de svært ved at få det gjort. Det kan skyldes en række forhold, forbrugerne oplever som barrierer. Der kan være forestillinger om, at klimavenlig mad har dårlig smag eller ikke mætter, eller at det kun er bestemte grupper, der lader kødet fylde mindre på tallerkenen. Men der kan også være praktiske udfordringer ved at finde på nye retter og lære at lave mad med andre ingredienser, end man er vant til. Det er nogle af konklusionerne i Klimarådets nye analyse Klimavenlig mad og forbrugeradfærd – Barrierer og muligheder for at fremme klimavenlig kost i Danmark. I analysen argumenterer Klimarådet for, at det er vigtigt, at gøre klimavenlig mad mere normal for forbrugerne, hvis man vil påvirke dem til at spise mere klimavenligt.

Klimarådet anbefaler derfor, at alle offentlige køkkener serverer klimavenlig mad som et skridt mod mere klimavenlige spisevaner for danskerne. Analysen peger på, at de offentlige køkkener kan spille en nøglerolle i at vænne danskerne til at spise flere planter, mindre kød og færre mejeriprodukter.

De offentlige køkkener har mulighed for at introducere klimavenlig mad for mange mennesker, fordi de serverer cirka 650.000 måltider om dagen. Det vil i sig selv være til gavn for klimaet at omlægge disse mange måltider. Men lige så vigtigt er det, at man introducerer mange flere til klimavenlig mad. På den måde vil det udbrede kendskabet til god, klimavenlig kost, og bidrage til, at det bliver opfattet som mere almindeligt at spise klimavenligt. De offentlige køkkener bør følge de officielle kostråd, der i en ny udgave siden starten af i år har forsøgt at guide danskerne til både sund og klimavenlig mad.

”Offentlige køkkener er helt centrale for udbredelsen af klimavenlig mad. I dag afviger det fra normalen at spise klimavenligt, og man kan fx nemt komme til at tro, at klimavenlig kost er forbeholdt en særlig idealistisk gruppe. Hvis flere får god planterig mad på fx deres arbejde, så bliver det klimavenlige valg en mere almindelig del af vores hverdag, og flere vil tage det til sig – også når de skal lave mad til sig selv eller til familien,” siger medlem af Klimarådet Bente Halkier.

Anbefalingen adskiller sig fra sidste års udspil fra regeringen om at indføre to vegetardage om ugen i de statslige kantiner. Regeringen trak forslaget tilbage igen, blandt andet fordi det blev opfattet som tvang. Med Klimarådets anbefaling vil køkkenerne have frihed inden for rammerne af kostrådene til selv at kunne planlægge deres måltider, som det er bedst for køkkenet og dets gæster. Valgfriheden kan være vigtig, hvis både køkkener og gæsterne skal tage de nye madvaner til sig.

Manglende viden om klimavenlighed

For mange kan manglende viden om madens klimbelastning være en barriere for mere klimavenlige spisevaner. Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen arbejder på at etablere et klimamærke på fødevareprodukterne. Mærket skal informere forbrugerene, når de handler ind. Den præcise udformning bør bestemmes i et bredt funderet offentlig-privat samarbejde.

”Rigtig mange vil gerne spise mere klimavenligt, og som samfund kan vi gøre meget for, at det bliver nemmere at få grønne vaner. Et mærke på fødevareprodukterne kan vejlede forbrugeren i butikken. Det vil også bidrage til, at overvejelser om klima bliver en mere normal og naturlig del af at handle ind til aftensmad eller ungernes madpakker,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Klimarådet understreger, at prisen spiller en vigtig rolle for forbrugernes valg, og en afgift på fødevareprodukter ud fra deres klimaaftryk vil tilskynde forbrugerne til at vælge de klimabelastende fødevarer fra, og det kan også medvirke til at normalisere klimavenlig kost. I løbet af 2022 skal regeringens ekspertgruppe for en grøn skattereform aflevere sin anden og endelige afrapportering, hvor fokus blandt andet forventes at være på mulighederne for at pålægge afgifter på udledningerne fra landbruget. Klimarådet opfordrer regeringen til at udvide ekspertgruppens mandat, så den også inkluderer en model for forbrugsafgifter på fødevarer – både danske og importerede.

Stor klimabelastning

Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt pr. indbygger. Det danske fødevareforbrug udfordrer dermed ambitionen om at være foregangsland på klimaområdet. En gennemsnitlig dansker indtager mere end dobbelt så mange animalske fødevarer, som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end det europæiske gennemsnit. Klimarådets analyse viser, at det vil give en umiddelbar global klimagevinst på cirka 2½ – 4 mio. ton CO2e om året, hvis alle danskere overgår til at følge kostrådene. Analyser fra Klimarådet peger på, at denne effekt ikke bliver udvandet i nævneværdig grad af afledte effekter i udlandet. Dermed understøtter kostændringerne klimalovens mål om, at Danmark skal bidrage til at reducere de globale udledninger, og det kan samtidig bidrage til målet om at være et foregangsland i klimaindsatsen. I forhold til den danske fødevareproduktion og derved bidraget til 70-procentsmålet i 2030 er effekten beskeden. Det skyldes, at en meget stor del af den danske fødevareproduktion går til eksport. Alligevel kan en kostomlægning potentielt få betydning for den danske fødevareproduktion også: Det kan skabe en efterspørgsel, som kan give incitamenter til de danske fødevareproducenter om at fokusere mere på klimavenlige fødevarer.

”Ved at spise klimavenligt sparer man klimaet for rigtig meget drivhusgas. Samtidig er man med til at sende et signal til producenterne om, hvad de bør satse på fremover,” siger Peter Møllgaard.

Analysens anbefalinger:

Klimarådet anbefaler, at stat, regioner og kommuner sætter mål om, at de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad. Det vil bidrage til at normalisere en klimavenlig kost i den danske befolkning, når flere derved stifter bekendtskab med klimavenlig mad. Klimarådet anbefaler, at målsætningen om klimavenlig kost i offentlige køkkener baseres på de officielle, danske kostråd, fordi kostrådene er et godt pejlemærke for klimavenlig mad frem mod 2030.

Klimarådet anbefaler, at staten opbygger en offentlig tilgængelig, statskontrolleret klimadatabase med information om fødevarernes klimaaftryk i tæt samarbejde med erhverv og forskere. Databasen bør være målrettet forbrugerinformation, fordi der særligt på dette område er mange aktører, der bruger forskellige klimadatabaser. Klimadatabasen bør være statskontrolleret og bør udarbejdes og opdateres løbende i samarbejde mellem relevante aktører for at sikre fælles ejerskab og med blik for udviklingen i EU på dette område.

Klimarådet anbefaler, at regeringen etablerer grundlaget for en mærkningsordning, der skal bestå af to statskontrollerede klimamærker: et produktklimamærke og et køkkenklimamærke. Klimarådet har ikke taget stilling til den præcise udformning af mærkningsordningen, men fremhæver, at mærkerne bør udvikles i et samarbejde mellem private og offentlige aktører.

Klimarådet anbefaler, at regeringen igangsætter et arbejde for at udforme en model, som bedst muligt tillader, at der pålægges forbrugsafgifter fx på udvalgte klimabelastende fødevarer, så prisen afspejler klimabelastningen for disse. En afgift pålagt fødevareprodukter ud fra deres klimaaftryk vil give forbrugerne et klart signal om at vælge de klimabelastende fødevarer fra til fordel for de mere klimavenlige.