Antallet af underretninger om børn, som ikke trives, er i stigning. Samtidig er ventetiden på hjælp til børn med udfordringer alt for lang og støtten for kortvarig, viser ny rapport om børns mistrivsel.

Børn, der oplever misbrug, vold eller anden omsorgssvigt, skal hjælpes ud af deres mistrivsel så hurtigt som muligt. Derfor har både borgere og især fagpersoner pligt til at indgive en underretning, så snart mistanke om mistrivsel hos et barn opstår.

Alligevel må børn med særlige udfordringer og deres familier vente alt for længe på at få hjælp og støtte. Sådan lyder meldingen fra de fagpersoner, der i det daglige er tættest på de mindste børn, nemlig det pædagogiske personale i daginstitutionerne.

Fra det pædagogiske personale har observeret et problem, til barnet eksempelvis får hjælp hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), går der i gennemsnit 4,6 måneder. Endda melder hver tredje, at ventetiden på hjælp til barnet overstiger et halvt år. Det fremgår af rapporten Daginstitutionernes hverdag 2021, som analysevirksomheden Bureau 2000 har udarbejdet for fagforbundet Fag og Arbejde, FOA.

”Det er direkte i modstrid med ambitionen om en tidlig indsats, som ellers er så uendeligt vigtig. For børn er fire, seks og otte måneder ekstremt lang tid at vente. Imens kan problemet vokse sig større og blive sværere at løse, og det system, der skulle hjælpe børn, der måske oplever svigt i hjemmet, ender med selv at svigte dem,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

Af rapporten fremgår, at antallet af 0-5-årige børn, der er genstand for underretninger over den seneste årrække er steget. Således blev der i 2015 foretaget underretning om 3,3 pct. af de 0-5-årige børn. Det tal var i 2020 steget til 4,4 pct., svarende til 16.256 børn. I samme årrække er der sket en stigning på 36 procent i antallet af underretninger fra dagtilbud, som i fjor talte knap 4.700. Samlet er der i 2020 lavet knap 29.000 underretninger, hvoraf nogle dækker over de samme børn.

En del af forklaringen på stigningen kan ifølge Kim Henriksen være, at flere er blevet bevidste om deres pligt til at indgive en underretning, når de er bekymrede for et barns ve og vel. Men samtidig peger hver fjerde leder i undersøgelsen på, at der er flere børn i mistrivsel i dag end for fem år siden på stuerne.

”Når børnene ikke får hjælp med det samme, går det ikke kun ud over det enkelte barn og barnets familie, men også de andre børn i daginstitutionen. De går glip af opmærksomhed og omsorg, fordi personalet bliver nødt til at bruge ekstra tid og kræfter på et barn med vanskeligheder. Så alle taber på dette her,” siger sektorformanden, der henviser til, at tiden til omsorg i forvejen er knap i daginstitutionerne, som det fremgår af første del af rapporten, der blev offentliggjort i november.

”Så der er altså en del at tage fat på endnu for ”Børnenes Statsminister,” som Mette Frederiksen har udnævnt sig selv til at være,” siger Kim Henriksen.

Rapporten Daginstitutionernes hverdag viser, at mistrivsel blandt børn socialt vender den tunge ende nedad og hænger sammen med forhold som forældres uddannelsesniveau og boligforhold. Også temaer som forældresamarbejde, tilsyn og bemanding berøres i rapporten.