Højtider er ofte svære for mennesker, der er psykisk sårbare. Ikke mindst julen. Mange føler sig ensomme og har ikke ret meget netværk. Folk tænker over, om de virkelig er ønsket af deres familie. Men tag fat i nogen, før det bliver for tungt. Sådan lyder et af rådene fra psykolog og rådgiver i Psykiatrifonden Mette Mosegaard. Og det gælder begge veje.

Uanset om du er den, der har det svært, eller du har et familiemedlem eller en ven, du ved er ensom og har det svært i julen, så er der noget at gøre. Og det handler om at række ud og tage kontakt. Også selv om du synes, det er svært at finde modet til det. Den øvelse kan være som at gå ud på den tynde is, men hvis du tænker over det, behøver det ikke at være sådan. Det siger Mette Mosegaard, pensioneret psykolog med mange års erfaring fra psykiatrien og i dag rådgiver i Psykiatrifondens gratis, anonyme rådgivning.

Mennesker med psykisk sårbarhed eller sygdom kan hvirvle sig ind i tankespind om andre menneskers intentioner, ikke mindst, når det handler om den jul, der måske er befængt med tidligere års dårlige erfaringer og minder om svigt.

”Hvis de bliver inviteret til jul af familien, kan de bruge mange kræfter på at tænke over, om ”familien nu virkelig mener, at de gerne vil se mig”. Hos nogle er det også præget af en følelse af, at familien ikke er der for vedkommende”, siger Mette Mosegaard.

– Hvad er det værste, der kan ske?

Mette Mosegaard bruger sine mange års erfaringer som psykolog i psykiatrien, når hun tager telefoner i rådgivning hos Psykiatrifonden. Det gælder også, hvis den, der ringer, har et meget lille eller intet netværk.

”Jeg prøver ofte at tale med personen om, hvem der så kunne være, hvis der ikke er familie. Det kan være en nabo, en ven, veninde eller en gammel kollega. ”Ring”, siger jeg til dem. Og hvis de ikke har mod på det, prøver jeg at tale med dem om, hvad det værste, der kan ske ved det, er – og så kan nogle godt se, at det er bedre at forsøge end at lade være. For det værste, hvad er det? Det er bedre at prøve end at lade være”, siger Mette Mosegaard.

– Du sår et frø

Den anden vej rundt vil hun også sige til de mennesker, der ved, at de har et familiemedlem eller et andet menneske, de kender, der har det svært og måske har en psykisk sygdom: ”RING til dem.”

”Det kan sagtens være, at den anden siger, han eller hun har det fint og at du ikke skal bekymre dig. Det kan være, at deres stolthed betyder, at de ikke siger mere end det. Alligevel kan den kontakt så et frø hos den anden. Bare det, at det sker – at nogen ringer og interesserer sig for en”, siger hun.

Få luft og tal med nogen 

For andre er støttepersonen fra kommunen eller behandleren i psykiatrien den, de har at tale med. Så opfordrer Mette Mosegaard til, at de får en tid i julen.

”Psykiatrien og kommunen er jo på arbejde, selv om det er jul og nytår. Derfor kan man godt få en tid i mellemdagene, for eksempel. Så kan man få luft og få talt med et andet menneske”, siger psykologen.

Psykiatrifondens rådgivning holder åbent alle dage i julen og nytårsaften. 

Find åbningstiderne her

Millioner på vej til mere rådgivning

I 2020 besvarede Psykiatrifondens rådgivning 12.000 henvendelser. I 2021 ventes antallet at lande på omkring 14.000. Næste år forventes antallet af besvarede henvendelser at stige, blandt andet fordi Psykiatrifonden har fået en bevilling på 3,4 millioner kroner over fire år til at styrke og udvikle rådgivningen. Bevillingen er et resultat af den politiske aftale bag den såkaldte SSA-reserve, som aftalepartierne på Christiansborg forhandlede på plads i slutningen af november.